Som det fremgår af denne artikel er der nu efter lange overvejelser kommet en endelig anbefaling på hvilke forhold der går sig gældende i forhold til at sikre persondata i forhold til de fleste og største cloud-tjenester på nettet.
Spillerummet er MEGET snævert og der kræves at man har styr på hvilke data man overfører og hvorfor man gør det, når da overføres til en cloud-tjeneste som er ejet af f.eks. et amerikansk selskab.
Det lyder måske ikke så voldsomt – men der er f.eks. tale om “små” selskaber som Microsoft, Google, Amazon, Facebook, Instagram, Twitter, Shopify og mange flere. Dermed er løsninger som Google Apps, Amazon WebServices, Microsoft Azure, Microsoft Office 365, Microsoft Dynamics 365 altså dømt til at være særdeles svære at benytte i de samenhænge hvor der overføres persondata.
Det er ret vanskeligt at finde rundt i, og at få overblik over. Hos Cmcs kan vi jo ikke kalde os for jura-eksperter, men vi kender en del til IT og med den baggrund vil vi gerne hjælpe jer med at få overblik over jeres data og hjælpe med at sikre at i har taget rimelige forholdsregler i forhold til de forskellige løsninger.